{"id":68,"date":"2009-04-16T20:46:07","date_gmt":"2009-04-16T19:46:07","guid":{"rendered":"http:\/\/vores.lyst.dk\/?p=68"},"modified":"2009-04-16T21:23:55","modified_gmt":"2009-04-16T20:23:55","slug":"normalitetens-moralske-mission","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/vores.lyst.dk\/?p=68","title":{"rendered":"Normalitetens moralske mission"},"content":{"rendered":"

Opinion, sendt til Weekendavisen d. 9. april 2009<\/em><\/p>\n

Normalitetens moralske mission <\/strong><\/p>\n

Sidst i 80’erne fik jeg mit f\u00f8rste fuldtidsjob som professionel musiker: Min trio blev hyret til at spille p\u00e5 en natklub i Londons Mayfair-kvarter. Stedet havde \u00e5bent seks aftener om ugen og bandet spillede i tidsrummet 21:00 til 03:00. <\/p>\n

Det var en ny livsstil og der fulgte et kulturchok med: Man skulle f\u00f8rst v\u00e6nne krop og sj\u00e6l til natarbejdet, dern\u00e6st g\u00e5 en besynderlig og hidtil ukendt subkultur i m\u00f8de. Klubben tilb\u00f8d musik, underholdning, mad og drikke, men det var ingen af disse ting, der var stedets store tr\u00e6kplaster. Det var nemlig escortpigerne, der var grunden til, at g\u00e6sterne kom og betalte de t\u00e5rnh\u00f8je priser. Stedet tiltr\u00e6k m\u00e6nd i habitter og slips: gennemrejsende forretningsfolk fra alle mulige verdens lande, v\u00e6rter og deres klienter. De mange kvinder, der var til stede hver aften kunne ligne g\u00e6ster, men var \u2013 ligesom os \u2013 hyret af stedet til at underholde g\u00e6sterne. Og ligesom os vare de freelancere. G\u00e6sterne betalte for deres selskab, og escortpigerne fik en procentdel. Hvis de \u00f8nskede at lave private aftaler med g\u00e6sterne ved siden af, s\u00e5 skulle de g\u00f8re det efter arbejdstid, diskret og uden for klubbens omr\u00e5de, for prostitution var ulovlig, og ejerne var nerv\u00f8se for en hver antydning om rufferi. <\/p>\n

Alt dette forklarede klubbens manager da vi skrev under p\u00e5 kontrakten. Efter mange \u00e5rs erfaring var det hans konklusion, at musikere ikke var til at stole p\u00e5, og derfor blev vi underlagt en streng regel: Ingen samtale eller anden kontakt med escortpigerne. Vi overholdt reglen s\u00e5 godt, vi kunne. Men det var sv\u00e6rt, for vi var tre unge m\u00e6nd blandt de mest smukke, sexede og tiltalende kvinder, vi nogensinde havde set. Der opstod en del bekendtskaber p\u00e5 trods. <\/p>\n

Hvem var disse kvinder, der solgte selskab og sex? Var de usle, tragiske sk\u00e6bner? Havde de g\u00e6ld? Var de nymfomaner, stofmisbrugere, ofre for seksuel vold? Det ved jeg ikke. Men de virkede lige s\u00e5 velfungerende som os andre. Bedre endda. Nogle var studerende, nogle l\u00e6ste jura og medicin, andre havde jobs i dagtimerne. Nogle var escortpiger p\u00e5 fuldtid. Vi diskuterede det i bandet. Hvordan ender s\u00e5dan nogle p\u00e6ne piger her, i denne branche? S\u00e5dan nogle p\u00e6ne piger, der har s\u00e5 meget at byde p\u00e5, s\u00e5 mange andre (normale) valg? Det var ufatteligt.<\/p>\n

F\u00f8rst mange \u00e5r senere gik det op for mig, at jeg havde p\u00e5duttet disse kvinder en offerstatus, der ellers ikke var synligt: Selvf\u00f8lgelig havde de det elendigt. Selvf\u00f8lgelig led de under h\u00e5rdt, opslidende pres. Selvf\u00f8lgelig var de skadet og belastet. Hvis det ikke s\u00e5 s\u00e5dan ud, s\u00e5 var det fordi de var verdens dygtigste skuespillere! <\/p>\n

Men m\u00e5ske var de lige s\u00e5 fri som os musikere, der fulgte kun nattens regler, arbejdede og holdt fri som det passede os, og tog kun de arbejdsopgaver, vi \u00f8nskede os, oph\u00e6vede vores kontrakt n\u00e5r vi ikke gad de absurde regler mere. At have ondt af de prostituerede var kun en selvf\u00f8lge, fordi vi var middelklassesdrenge, opvokset i ‘normale’ og autoritetstro vilk\u00e5r, langt v\u00e6k fra en verden, hvor folk tr\u00e6ffer andre valg, s\u00f8ger en anden grad af personlig frihed, end vi turde. <\/p>\n

Normalitet er ikke kun neutralitet. Den kan ogs\u00e5 missionere og tyrannisere. Mine normale og autoritetstro for\u00e6ldre var s\u00e5 angst for rockmusikkens farer, at de fortalte mig som 11-\u00e5rig, at mine forbilleder, Pink Floyd, var junkier. For det var alle rockmusikere jo dengang, hvad end ordet ‘junkie’ egentligt skulle signalere. Musikerne var ‘unormale’, og derfor fik de klistret et m\u00e6rkat p\u00e5, som gjorde dem til usle, tragiske sk\u00e6bner, uden holdbare kompetencer eller fremtid. Det var et skr\u00e6mmebillede, der h\u00f8rte med til opdragelsen. Jeg var n\u00f8dt til at forkaste dette billede, eftersom det slet ikke hang sammen med den verden, jeg fandt i musikken. Men man vil n\u00f8dig g\u00f8re op med det v\u00e6rdis\u00e6t, man f\u00e5r i arv, uanset hvor absurd, det er. Jeg kan stadig se omridset af et sygt vrag overlagt den velrundede og aldrende Roger Waters, n\u00e5r jeg ser ham p\u00e5 TV. Illusioner bek\u00e6mper hinanden, men jeg vil hellere k\u00e6mpe mig fri af dem.<\/p>\n

Og hvor har det v\u00e6ret et chok at opleve, at jeg selv er blevet p\u00e5duttet v\u00e6rdier, problemer, en sk\u00e6bne og en status p\u00e5 grund af mit erhverv. Musikerfaget har sine h\u00e5rde sider og sine d\u00e5rlige dage, men for mig repr\u00e6senterer det frihed. M\u00e5ske havde en af escortpigerne sagt noget lignende om sit fag, hvis jeg havde spurgt for 20 \u00e5r siden, i stedet for bare at d\u00f8mme bag normalitetens briller. <\/p>\n

Debatt\u00f8rer, der argumenterer for en kriminalisering af sexk\u00f8b bruger tit normaliltet som argument. Man kombinerer den med omsorg og synes, det er synd for dem, der falder ved siden af. Man ville selv have det skidt med at levere seksuelle ydelser. Alle ens normale familiemedlemmer, venner og bekendte ville have det skidt med det, mener man. Prostitution skal bek\u00e6mpes, fordi den ikke er normal. D’herrer Hansen-Hansen og Lyngbye kan ikke g\u00f8re den normal – og dermed acceptabel – med deres evolution\u00e6re argumenter. Lovgivning skal signalere, at den ikke er normal seksuel adf\u00e6rd, hedder det. Og hvad s\u00e5? <\/p>\n

Lad frisind og rummelighed blive normale, og s\u00e5 kan vi endelig slippe for normalitetens moralske mission. <\/p>\n

\u00a9 P.J. Nice 2009<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Opinion, sendt til Weekendavisen d. 9. april 2009 Normalitetens moralske mission Sidst i 80’erne fik jeg mit f\u00f8rste fuldtidsjob som professionel musiker: Min trio blev hyret til at spille p\u00e5 en natklub i Londons Mayfair-kvarter. Stedet havde \u00e5bent seks aftener om ugen og bandet spillede i tidsrummet 21:00 til 03:00. Det var en ny livsstil […]<\/p>\n","protected":false},"author":2,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":[],"categories":[5],"tags":[16,12,13],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/vores.lyst.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/68"}],"collection":[{"href":"https:\/\/vores.lyst.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/vores.lyst.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/vores.lyst.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/2"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/vores.lyst.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=68"}],"version-history":[{"count":3,"href":"https:\/\/vores.lyst.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/68\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":71,"href":"https:\/\/vores.lyst.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/68\/revisions\/71"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/vores.lyst.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=68"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/vores.lyst.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=68"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/vores.lyst.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=68"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}